HOLDENE

I Skjern Fitnessklub under SG tilbydes forskellige hold. Du kan få en gratis prøvetime og finde ud af, om holdet er noget for dig.
Kontakt personalet i Skjern Fitnesscenter, og vi sætter dig på det hold, du gerne vil prøve.
Hvis du er medlem, melder du dig på det ønskede hold under Booking og holdtider med dit medlemslogin. TRYK HER
Ved mindre end 5 tilmeldte på et hold, er det op til den enkelte instruktør, om holdet aflyses. Ved aflysning vil du modtage en sms.

STYRKETRÆNING 

Styrketræning er træning, der foregår med vægte og i fitnessmaskiner. Ved gentagne belastninger øges kroppens muskelmasse og styrke over tid.  God muskelstyrke er en forudsætning for at kunne bruge kroppen optimalt. Du vil ved styrketræning blive stærkere i din hverdag, øge din forbrænding og forbedre din kropsholdning.

Styrketræning er også med til at forebygge livsstilssygdomme, knogleskørhed m.m. Styrketræning kan udføres både individuelt eller på hold.

EASYLINE
CIRKELTRÆNING

Easy Line er en cirkel, der består af otte forskellige stationer. En lampe i midten, skifter farve ved skift af maskine/ station. Dette gør, at kroppen konstant er i bevægelse, og din puls holdes oppe. Maskinerne/ stationerne udføres med skubbe- og trækkebevægelser, mens hydrauliske pumper justerer modstanden. Hvis du øger hastigheden, øges modstanden, og dermed dit udbytte af din træningen.

Easy Line er styrke- og udholdenhedstræning og anbefales som en del af din opvarmning eller som et hurtigt og effektivt træningspas, når du har travlt. 

KONDITION
KREDSLØBSTRÆNING

I vores kredsløbsafdeling har vi forskellige kredsløbsmaskiner: Cykler, sofacykler, synchro Cross, romaskiner, løbebånd, wave cross, vario og stepmaskiner.

Konditionstræning træner kroppens større muskelgrupper, der styrker kredsløbet og forbedrer konditionen. Det giver energi og udholdenhed, forebygger livstilssygdomme, overvægt, hjerteproblemer, åreforkalkning og type 2-diabetes.



CYCLING

Cycling er konditionstræning på stationære cykler i holdsalen. Der køres i intervaller med variation i tempo og intensitet – skiftevis siddende og stående i takt til musikken. Instruktøren vil motivere dig til størst muligt udbytte af timen. Du bestemmer selv, hvor meget belastning du har på cyklen.  Der er ved hver time indlagt en grundig opvarmning samt udstræk/ udspænding.

Cycling er for dig, der gerne vil udfordre din udholdendhed og øge forbrændingen uden at stille krav til koordinationsevnen.

Ved første fremmøde til cycling vil vi gerne du møder 15-20 min. før holdstart. Dette for at få en introduktion, hvor saddel, styr og sko justeres efter dine mål. Vi vil guide dig med henblik på at give dig det bedst mulige udgangspunkt. Du kan planlægge og følge din fysiske udvikling vha. iQniter Dual pulsbælte. Du kan købe eller leje dit eget pulsbælte i Skjern Fitnesscenter.  Brugen af pulsbælter er frivilligt.

ZUMBA® HOLD

Måske en intro til zumba?
Skjern Fitnesscenter har mange forskellige zumbahold. Alle Zumba instruktørerne er certificeret ZUMBA® instruktører.

ZUMBA® FITNESS

Zumba Fitness er baseret på latinamerikanske dansetrin og rytmer og er inspireret af bl.a. salsa, reggaeton, marenque og cumbia.

Rytmerne inspirerer dig til at danse og bevæge dig, så du ofte glemmer, at der er tale om fitness og motion. 

Zumba fitness er effektivt til at få trimmet figuren og opnå vægttab. Kombinationen af dans, bevægelse og fitness, gør at kroppen forbrænder op til 500-1000 kalorier på en time.

Zumba fitness er ikke kun for dansere, men for alle som har lyst til at bevæge sig og have det sjovt.

ZUMBA® SENTAO

Zumba Sentao™ tager fitness-festen du kender fra almindelig Zumba® og kombinerer den med en eksplosiv stole-baseret koreografi, der gør dig stærkere og styrker dine balance- og stabilitetsmuskler. Grib en stol, mærk rytmen og lær at bruge din egen kropsvægt til at gøre dig stærkere.

En mere udfordrende og sensuel zumba.

   

PULS OG STYRKE

Puls og styrke er eksplosive power-øvelser og intense intervaller. Der er en masse varierende og funktionelle øvelser, der veksler mellem styrke og kondition. Kreativ brug af redskaber og alt sammen til fed musik. Trænings-workout med høj puls, sved på panden og høj forbrænding på kort tid.

YOGA

Det er yoga, hvor følgende er i fokus:

∙ Styrke
∙ Balance
∙ Udholdenhed
∙ Et friere åndedræt
∙ Mere nærvær
∙ Større koncentrationsevne
∙ Organerne
∙ Større kropsbevidsthed

Der lægges stor vægt på anatomisk præcision, dyb tilstedeværelse i kroppen og detaljerne i udførelsen. Alle kan være med, om du er nybegynder eller øvede. 

PUMP / TABATA TM

Denne træningsform består af 35-45 minutters konstant varierende funktionelle bevægelser, der veksler mellem styrke og kondition. Det er cirkeltræning med og uden redskaber, der aktiverer mange muskelgrupper, herunder især mave og rygmuskler. Der stilles ikke krav til koordinationen.

Du bliver både stærk og tonet på en gang og forbrænder mange kalorier på kort tid. Der trænes med bl.a. frivægte, kettlebells. 

CYCLING & IQNITER

IQNITER STØTTER DIG I TRÆNINGEN

Du kan planlægge din individuelle holdtræning med iQniter Dual pulsbælte og dermed følge din fysiske udvikling.

Efter holdtræning kan du pr. mail få tilsendt, en personlig træningsrapport, som fortæller dig om dagens træning.

Du kan købe dit eget personlige pulsbælte i Skjern FitnessCenter. Brug af pulsbælte er frivillig og kan lejes eller købes i centret.

RETRO DANCE

Til Retro Dance kommer du til at give den gas til de allerbedste hits fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne.

Retro Dance er en lang dansefest, hvor høj energi og danseglæde er i fokus, mens du forbrænder kalorier og forbedrer din kondition! 

PILATES

Pilates er en rolig og intensiv træningsform, der arbejder ud fra kroppens naturlige holdning og derved giver dig større bevidsthed om din krop i hverdagen, så du lettere kan forebygge overbelastninger af især nakken, skuldre og lænd.

Pilates er for alle, der har lyst til koncentreret træning på måtte. Vi arbejder med stræk af de stramme muskelgrupper og styrke/ stabilitetstræning af de svage muskelgrupper. Den gode vejrtrækning og naturlig brug af bækkenbunden er en del af alle øvelser.

BOLDTRÆNING

Er 30 minutters fri træning med vores fysioterapeut eller Personlige Træner. Her forsøger vi at ramme alle muskelgrupper samt udfordre din balance, alt sammen med et smil på læben. Træningen varierer fra gang til gang og det gør størrelsen på bolden også.

VINYASA YOGA

Find din indre styrke og balance med vores dynamiske Vinyasa Yoga-hold.
Oplev en flydende praksis, der forvandler både krop og sind.
Slip stressen og genoplad dig selv i en atmosfære af indre ro og velvære.

Kom og vær med på vores bevægende rejse mod en dybere forbindelse med dig selv.

ELASTIKTRÆNING & STRÆK

Elastiktræning er træning med elastikker både lange og korte elastikker.
Vi forsøger at ramme alle muskelgrupper. Der er plads til alle på holdet, da øvelserne tilpasses den enkelte. Holdet slutter af med stræk og balance øvelser.

STEP

STEP er holdet for dig, der godt kan lide at bevæge sig til godt musik og med stepbænken som redskab. Der arbejdes med puls og styrke og ALLE kan være med.

BODYSTEP

Bodystep er konditionstræning på en stepbænk til simpel koreografi, glad musik og fuld af energi og power uden høje krav til tekniske færdigheder. Du kan tilpasse træningen til dit niveau, da instruktøren viser alle øvelserne i flere niveauer, så du bliver guidet gennem denne energifyldte træningstime. BODYSTEP er med til at forbedre din kondition, koordination og styrke. BODYSTEP er en del af de verdensomspændende Les Mills konceptprogrammer, som fornys hver tredje måned med ny koreografi og musik.

BODYTONING

Bodytoning er en optimal kombination af styrke-og udholdenhedstræning samt opstrammende øvelser, der toner kroppen. Der sætter fokus på de både store og små muskelgrupper i hele kroppen, der øger din styrke og stabilitet. Den varierende træning udføres både stående og liggende samt med og uden redskaber. Bodytoning er for alle uanset køn, alder og vægt, idet vi modificerer øvelserne, så alle tilgodeses alt efter niveau. Der trænes til god musik, og timen vil som hovedregel starte med let opvarmning og afsluttes med grundig udstræk af musklerne.

TRX TRÆNING

TRX er effektiv slyngetræning, der blev opfundet til de amerikanske NAVY SEALS. TRX træning udfordrer dig på din styrke, balance, stabilitet, funktionalitet og kropstammen.

Ved TRX-træning trænes der udelukkende med din egen kropsvægt og instruktørerne guider dig igennem de forskellige øvelser. Ved denne træning kommer man alle de store muskelgrupper igennem på en sjov og udfordrende måde både i TRX’en og øvelser på gulvet.

Dette er noget for dig, hvis du nyder effektiv træning, hvor der er rig mulighed for at presse og udfordre sig selv.

ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag: 05:00 - 22:00
Fredag: 05:00 - 22:00
Lørdag-søndag: 05:00 - 22:00
 OBS. Frivilligt personale søndag

KONTAKT FITNESS 

Tlf: 24 81 94 09 - fitness@rskulturcenter.dk
Lars Jensen, Formand Tlf: 61 46 35 18
K.E Kristensen, Kasserer Tlf: 22 19 80 46 KE@SKJERN-NET.DK